Efter indførelsen af GDPR er oplysninger om ejerskab af domæner ikke længere offentligt tilgængelige for de fleste domænetyper. Det er derfor ikke længere nødvendigt at aktivere "Anonym WHOIS"-tjenester eller lignende beskyttelse.
Hvilke oplysninger der vises i WHOIS, afhænger nu ofte af lovgivningen i det enkelte land og af domænets topleveldomæne (TLD).
Registrerer du et domæne som virksomhed, kan du ikke være sikker på, at oplysningerne holdes skjulte, da virksomhedsoplysninger normalt ikke betragtes som personoplysninger. For privatpersoner er personlige oplysninger derimod som udgangspunkt skjulte.
Som følge af NIS2-direktivet og særlige regler for visse TLD’er kan enkelte oplysninger, f.eks. e-mailadressen, dog stadig fremgå af offentlige registre.
Som domæneudbyder bestræber Simply.com sig altid på, at så få oplysninger som muligt vises offentligt.
For at skjule oplysninger på .dk-domæner kræves der navne- og adressebeskyttelse i folkeregistret.
Læs mere hos Punktum dk og Borger.dk
Bemærk at for at få skjult telefonnummer, kræver det hemmeligt nummer hos sin teleudbyder, og at man kontakter Punktum dk med dokumentation for det her.
Artikel fra support-kategorien: Domæne & DNS