Dynamisk DNS (DDNS)
Brug vores DDNS‑API på https://ddns.simply.com med HTTP‑Basic (brugernavn=konto, password=API‑nøgle) til automatisk opdatering af A/AAAA‑records.
Routere og DDNS-klienter, der understøtter DynDNS2-protokollen, kan bruge vores API på ddns.simply.com.
Fuld dokumentation kan findes her: https://ddns.simply.com/doc/
Eksempel:
https://ddns.simply.com/nic/update?hostname=home.example.com&domain=example.com&myip=1.2.3.4
Til scripts og anden automatisering af DNS anbefaler vi vores REST API, som kan oprette, ændre og slette DNS-records.
Autentificering sker med HTTP Basic Authentication, hvor adgangskoden er API-nøglen for kontoen. Brugernavnet kan være hvad som helst, f.eks. kontonavnet. API-nøglen for en konto skal oprettes igennem vores Kontrolpanel.
Udelades myip, bruges den IP-adresse, som anmodningen kommer fra. Opdateringer skal ske over HTTPS.
Recorden skal findes i DNS-zonen, før den kan opdateres: en A-record for IPv4 og en AAAA-record for IPv6. Findes den ikke, svares der nohost, så opret recorden i kontrolpanelet først.
Parameteren domain angiver domænet. Den skal medsendes, når selve domænet opdateres, f.eks. hostname=example.com&domain=example.com, og kan bruges, når domænet ikke kan udledes af hostname.
Svarene følger DynDNS2-protokollen, f.eks. good ved en opdatering og nochg, når IP-adressen er uændret.
Adressen https://ddns.simply.com/myip returnerer den offentlige IP-adresse, som anmodningen kommer fra, og kræver ikke autentificering.
Eksempler
ddclient
protocol=dyndns2
ssl=yes
server=ddns.simply.com
login=ACCOUNTNAME
password=APIKEY
home.example.com
Curl
Brug følgende Curl kommando til at sætte home.example.com til den eksterne IP for den anmodende klient:
curl -s -u "ACCOUNTNAME:APIKEY" "https://ddns.simply.com/nic/update?hostname=home.example.com"
Du kan indstille denne kommando til at køre i en crontab, på en lokal maskine, hvert 15. minut eller deromkring.
Synology
På Synology kan du bruge følgende syntaks som Custom DDNS Provider
https://ddns.simply.com/nic/update?hostname=__HOSTNAME__&myip=__MYIP__
hostname skal derefter angives som det fulde kvalificerede domænenavn, som du ønsker at opdatere, f.eks. home.example.com.
Home Assistant
Sensoren henter den offentlige IP-adresse hvert 5. minut, og automationen opdaterer kun DNS, når adressen ændrer sig, og når Home Assistant starter. API-nøglen gemmes i secrets.yaml.
# configuration.yaml
sensor:
- platform: rest
name: Public IP
resource: https://ddns.simply.com/myip
value_template: "{{ value | trim }}"
scan_interval: 300
rest_command:
simplycom_ddns:
url: "https://ddns.simply.com/nic/update?hostname=home.example.com"
username: "ACCOUNTNAME"
password: !secret simply_api_key
# secrets.yaml
simply_api_key: "APIKEY"
# Automation
alias: Simply.com DDNS
triggers:
- trigger: state
entity_id: sensor.public_ip
- trigger: homeassistant
event: start
actions:
- action: rest_command.simplycom_ddns
Unifi
I UniFi OS skal du opsætte en Custom Dynamic DNS provider og indtaste følgende streng i "Server" feltet.
ddns.simply.com/nic/update?hostname=%h&myip=%i
Artikel fra support-kategorien: Domæne & DNS