Simply.com is available in english

Flytning af domæne til Simply.com

Bestil domænet via søgefeltet på simply.com, få AUTH ID fra din gamle udbyder og indtast det – så flyttes domænet automatisk til Simply.com.

For at flytte et domæne til os skal du blot indtaste det i søgefeltet øverst på vores hjemmeside.

Når domænet kommer frem som "optaget" i søgeresultatet vælger du "Bestil nu". Herefter vælges det produkt du ønsker til domænet hos os.

Har du allerede valgt et produkt, vil du blive præsenteret for muligheden for at flytte domænet når du går videre med bestillingen.

Når bestilling er gennemført vil du modtage mail fra os med instruktion til at starte flytningen af domænet fra tidligere udbyder til os. Det er vigtigt du følger denne instruktion nøje.

For langt de fleste domæner skal du bruge et AUTH ID (også kaldet EPP kode), som du skal have fra tidligere udbyder. Når du har dit AUTH ID, kan du indtaste det via https://www.simply.com/authid/ for at gå videre med flytningen.
Du vil også modtage oplysninger omkring dette i mailen fra os, som du modtager efter bestilling.

Når AUTH ID er indtastet, gennemføres flytningen automatisk. Mange domæner, f.eks. .dk og .se flyttes med det samme, hvor andre domæner, f.eks. .com og .net tager mellem 5-7 dage at flytte.

Vil du ændre navneservere samtidig med flytning?

Det er muligt at flytte domænet, men uden at ændre de eksisterende navneservere (dette er standard).
Så kan du flytte domænet fra den tidligere udbyder, og vente med at ændre navneserverne til du er klar.

Her vil fremgangsmåden være:

  1. Bestil hos Simply.com, vælg "ændre ikke navneservere".
  2. Udvikle siden hos Simply.com på den tilhørende midlertidige URL og godkend flytning af domæne.
  3. Ændre navneservere til Simply.com igennem vores DNS Administration når du er klar.
  4. Opsige produkter hos tidligere udbyder.

Vente med at godkende flytningen

Hvis du bestiller et webhotel, med samtidig flytning af domæne, kan du blot vente med at godkende anmodningen om flytningen af domænet indtil du er klar.
Det er dermed ikke et krav at du skal flytte domænet med det samme.

Til hvert webhotel medfølger en midlertidig URL.

Med andre ord, kan fremgangsmåden være

  1. Bestil hos Simply.com.
  2. Udvikle siden hos Simply.com på den tilhørende midlertidige URL.
  3. Godkende flytningen af domænet fra tidligere udbyder ved at angive Auth-id.
  4. Opsige produkter hos tidligere udbyder.

Artikel fra support-kategorien: Domæne & DNS