Simply.com is available in english

Ændring af PHP indstillinger med .htaccess

Lær hvordan du kan ændre PHP-indstillinger som fejlbeskeder, uploadstørrelse, session timeout og memory limit med en .htaccess-fil på dit webhotel.

Du kan justere en lang række af PHP's standard indstillinger, med en .htaccess fil.

Filen placeres i mappen hvor du vil have ændringerne skal gælde. Ændringerne gælder alle filer og undermapper. Bemærk filen skal hedde ".htaccess" og hvis den ikke allerede findes skal du selv oprette den med fx. et FTP program.

Du kan se en liste over alle PHP indstillinger her: http://www.php.net/manual/en/ini.list.php

Nogle indstillinger kan også sættes direkte i PHP koden, med funktionen ini_set(). Nærmere detaljer om indstillinger mm. kan findes i PHP manualen: http://php.net/manual/en/ini.list.php

Du kan teste om ændringerne er sat korrekt, ved at kigge i phpinfo(). Bemærk det her er "Local-value" kolonnen der er gældende.

Indstillingerne du vil ændre skal blot stå på en linje i .htaccess filen. Nogle populære indstillinger er:

Skjul fejlbeskeder

php_flag display_errors off

Hæve session lifetime (timeout)

php_value session.gc_maxlifetime 3600

Hæve max upload size

php_value upload_max_filesize 512M
php_value post_max_size 512M

Hæve max execution time

php_value max_execution_time 600

Hæve max input vars

php_value max_input_vars 20000

Deaktiver always populate raw post data

php_value always_populate_raw_post_data -1

Slå OPcache fra

Vi anbefaler IKKE du slår opcache fra, det kan gøre din hjemmeside langsom.

php_flag opcache.enable off

OPcache udløb

php_value opcache.revalidate_freq 60

Memory limit

memory_limit er som standard sat til 2048MB for alle webhoteller, men ultimativt kan du aldrig bruge mere hukommelse end hvad der medfølger din valgte webhotel-pakke.

Du kan selv sætte memory_limit. Såfremt du har brug for mere hukommelse, bør du undersøge om årsagen til memory problemet ikke er en fejl i din kode, database el. lign., og ikke blot fordi memory_limit er 'for lav' - da det ofte ikke er tilfældet.

memory_limit kan frit justeres igennem .htaccess eller direkte i PHP-koden med ini_set().

Nogle CMS (eks. WordPress) sætter selv en memory_limit og der skal memory_limit sættes på en særlig måde. Se dokumentationen for det CMS du bruger.

Artikel fra support-kategorien: PHP