Punktum.dk ændrer måden, .dk-domæner håndteres på. Fremover skal alle domæner fornyes og administreres gennem en forhandler, som det kendes fra andre domænetyper som .com og .se.
Du kan derfor ikke længere forny dit domæne direkte hos Punktum.dk.
Fra 1. juli 2026 kan nye .dk-domæner kun registreres gennem en forhandler, og fornyelse kan herefter kun ske ét år ad gangen. Har du et domæne, der i dag ligger direkte hos Punktum.dk, skal du vælge en forhandler fra denne dato.
Senest 30. juni 2028 skal alle .dk-domæner være flyttet over til en forhandler – herefter kan ingen længere ligge direkte hos Punktum.dk.
Du skal blot vælge, hvilken forhandler der skal administrere dit .dk-domæne fremover. Når du har valgt en forhandler, vil alt omkring fornyelse, DNS og support foregå der, på én samlet platform.
Ja, det kan du nemt. Det er 100% gratis at flytte dit .dk-domæne til Simply.com, uanset om du bruger vores navneservere eller ej. Du bevarer fuld kontrol over dit domæne og kan fortsætte præcis som før.
Hvis du bruger Simply.com-navneservere, kan du i kontrolpanelet under Administration vælge at flytte dit domæne til Simply.com-håndtering. Det tager kun få sekunder.
Du kan stadig flytte domænet til Simply.com som forhandler og beholde dine nuværende navneservere. Flytningen påvirker ikke driften af dit domæne – du får blot en samlet administration ét sted.
Ja. Punktum.dk står fortsat for ID-kontrol af .dk-domæner. Du vil derfor stadig skulle bekræfte din identitet med MitID i forbindelse med flytning eller ændringer.
Artikel fra support-kategorien: Domæne & DNS