Databehandleraftale
Som hjemmesideejer skal du have en databehandleraftale med Simply.com, som du kan underskrive i kontrolpanelet – servere og data står i Danmark.
Som hjemmesideejer indsamler du formentlig en række oplysninger om dine kunder, brugere eller besøgende.
Persondataforordningen beder dig tage stilling til, hvordan du opbevarer disse oplysninger, hvordan du indsamler dem, og om du overhovedet bør opbevare og indsamle dem. Stil dig selv disse spørgsmål, og forhold dig kritisk, så er du allerede kommet langt.
Som hostingudbyder opbevares oplysningerne, du indsamler, ofte hos os, og vi er dermed databehandler for disse oplysninger.
Det betyder, du skal lave en databehandleraftale med os, så du kan fortælle dine brugere, hvordan data er sikret fra Simply.com's side.
Du kan finde vores databehandleraftale på vores compliance side her: https://www.simply.com/compliance/
I vores kontrolpanel kan du for hver Simply.com-konto underskrive den gældende databehandleraftale.
Vi tilbyder desværre ikke at lave ændringer i vores databehandleraftale.
Geografisk placering af servere, data og IP-adresser
Samtlige servere og data er placeret i Danmark - i egne datacentre hos team.blue Denmark A/S.
Vores IP-adresser er endvidere også registreret i Danmark.
Generelt er der lav latency/ping til alle europæiske lande.
Vores navneservere er også geografisk adskilte.
Opbevaring af logs
Log retention for kunders hjemmesider er i øjeblikket 3 uger. Det betyder, at disse logs automatisk slettes efter 3 uger.
Artikel fra support-kategorien: Generelt