Simply.com is available in english

WordPress

Guide til opsætning af Redis Object Cache i WordPress: find dine Redis-oplysninger i kontrolpanelet, rediger wp-config.php og aktivér pluginet.

WP-CLI

WP-CLI er tilgængelig på alle vores servere, og du kan derfor bruge WP-CLI til at opsætte og administrere WordPress.

Redis Object Cache plugin i WordPress

Redis Object Cache-pluginet bruger Redis til caching, hvilket kan give bedre ydeevne, især på større og tunge hjemmesider med meget cachelagret data, der tilgås ved hver sideindlæsning.
Da Redis ikke er tilgængelig for alle kunder og kræver individuel konfiguration, kræver det at man manuelt opsætter det.

Trin-for-trin guide til opsætning af Redis Cache i WordPress

1. Find dine Redis-oplysninger

Du finder dine Redis-oplysninger i Vores Kontrolpanel i menuen til venstre under Redis.
Det er også her, du kan oprette en Redis-instance, hvis du ikke allerede har gjort det.

2. Rediger wp-config.php

For at konfigurere Redis Cache, skal du tilføje følgende linjer til toppen af din wp-config.php-fil:

define('WP_REDIS_HOST', '<hostnavn>');
define('WP_REDIS_PORT', <port>);
define('WP_REDIS_DATABASE', 0);
define('WP_REDIS_PASSWORD', '<password>');

Erstat <port>, <hostnavn> og <password> med de relevante oplysninger for din Redis-instance.

3. Installer og aktiver Redis Cache-pluginet

  1. Log ind på WordPress admin-panelet.
  2. Gå til Plugins → Tilføj nyt.
  3. Søg efter Redis Object Cache.
  4. Klik på Installer nu og derefter Aktivér.
  5. Efter installation af plugin'et skal du gå til Indstillinger → Redis og trykke på Aktiver

4. Bekræft at Redis Cache fungerer

Efter installation og aktivering af Redis kan du kontrollere, om Redis Cache fungerer korrekt ved at navigere til Indstillinger → Redis i WordPress admin-panelet. Der skulle der gerne stå at den er connected.

Artikel fra support-kategorien: PHP