Opsætning af kalendersynkronisering med CalDAV på Android med DAVx5

Denne guide forudsætter, at du allerede har opsat din e-mail konto gennem E-Mail i vores kontrolpanel.

Da Android ikke har indbygget support af CalDAV, skal man bruge en adapter app for at kunne tilføje sin CalDAV kalender i Androids kalender system. Denne guide bruger DAVx5 til dette formål, appen kan downloades og installeres via Google Play: https://play.google.com/store/apps/details?id=at.bitfire.davdroid
Appen kan også downloades gratis via F-Droid: https://f-droid.org/en/packages/at.bitfire.davdroid/

  1. Åben appen og tillad appen at tilgå kalender og eventuelt kontakter. Tryk på Calendar permissions og giv appen adgang til kalender. Gentag for Contacts permissions hvis du også ønsker at synkronisere kontakter.

  1. Tryk på pilen for at fortsætte

  2. Tryk på plus-ikonet nederst til højre for at tilføje en CalDAV bruger

  3. Skriv din e-mailadresse og adgangskode og tryk Login.

Hvis det er nødvendigt at logge ind med URL skal du bruge dav.simply.com

  1. Vælg et kontonavn og tryk Create Account

  1. Sikre dig at der er flueben ud for brugeren i både CARDDAV og CALDAV fanerne, ellers vil de ikke blive vist i andre apps eller blive synkroniseret.

  1. Efterfølgende kan du tilføje kalenderen i dine kalenderapps, hvor du kan se og administrere begivenheder igennem.

Artikel fra support-kategorien: Mail